Parforhold og samliv

Et levende parforhold
De bedste forudsætninger for et spændende og levende parforhold er, at du hviler dig selv og grundlæggende kan lide dig selv, som den du er. Begge parter går ind i forholdet med en rygsæk fuld af oplevelser og erfaringer – de to familie-systemer skal finde ud af at danse” sammen.

Et godt samliv har brug for pleje – lige som alt andet levende. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.

 

Fra kærester til forældre
Ofte går vi fra at kalde os kærester, til at blive mand og kone i et fast parforhold. Måske forøger vi familien med et barn eller flere. Vores situation bliver anderledes og som forældre har vi ikke altid det samme overskud til hinanden. Rutinerne og pligterne tager over. Oplever du, at I glemmer hinanden og alt det ”fine” I havde sammen?

 

Den uforstående partner
Bliver du ved med at forelske dig i den samme type, som gang på gang viser sig ikke at være god for dig. Ofte er det de ting vi har med i vores baggage der kommer i spil. Ubevidst kan vi komme til at søge det vi kender og ubevidst gå ind i gamle roller og adfærdsmønstre. Hvad gør, at du bliver ved med at tiltrække netop denne type.

 

Dine og mine børn
Mange af os sidder med sammenbragte familier og dermed flere familiesystemer der skal fungere sammen. Det kan være en stor udfordring, når der er forskellige behov og normer der skal navigeres ud fra. Hvad er din rolle og hvordan håndterer du den bedst?

 

Samlivets udfordringer
Måske oplever I, at jeres kærlighedsforhold har svære betingelser – måske sidder I fast i gamle mønstre og rutiner og har svært ved at bryde med dette?

Psykoterapien kan hjælpe jer med, at leve anderledes og til at genfinde det der var og give mulighed for, at se på hinanden, parforholdet og familielivet med friske øjne.